[Omkvæd]
Alting ligner sig selv men ingenting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
[Vers 1]
Tiden går
Han prøver og følge med den for de siger den læger alle sår
De forsvinder udadtil men uanset hvad klokken slår
Mangler han at samle tusind potteskår
Dybt ind ved ikk' helt hvor
Men han leder ikk', livet går videre, han må være hård
Det nytter ikk' at fælde en tår
Nytter ikk' at snak', han kan ikk' forklare hvad han ikk' selv forstår
Smiler når de spørger, siger det okay
Siger det samme til sig selv og passer på med
Og vise den svaghed der bagved hans maske
Nægter at lade det knække ham, no way
Men han er helt alene i sin lejlighed
Og gardinerne de' alle sammen rullet ned
Skammer sig over den mand han er blevet
Løber men kommer ingen vegne selvom
[Omkvæd]
Alting ligner sig selv men ingenting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Er jeg alene
[Vers 2]
Uret tikker, tik tok tik
Prøver ikke at vække opsigt
Flyver på autopilot, styrtdykker helt alene i sit cockpit
På gaden ser han fjender konstant omkring sig
Står i en kø og føler dem omringe sig
Alt ligner sig selv men alligevel
Står han i hjørnet så ingen kan komme bagfra
Skubber folk fra sig, jo mere de presser på ham
Tager ikke telefonen, svarer ikk' længere nogen, søvnløs natten lang, yea
Og han er helt alene i sin lejlighed
Bliver hjemme fra sit job uden og gi' besked
Tiden flyver, minderne de følger med
Løber men kommer ingen vegne selvom
[Omkvæd]
Alting ligner sig selv men ingenting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Er jeg alene
[Vers 3]
Han rakte hånden ud i mørket men ingen så den
Råbte sine lunger ud men ingen hørte hans stemme
Han genoplever den samme scene igen og igen
Konstant på flugt men ved ikk' hvor det fører hen
Han ligner selv selv men, han er ikke som før
Han gemmer det dybt inde, et sted som ingen kan røre
Frygter hvad det vil føre til, hvis han åbner den dør
I den kolde vinterregn
Løber men kommer ingen vegn
[Omkvæd]
Alting ligner sig selv men ingenting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Alting ligner sig selv men ingenting er som før
Forstår det ikke helt selv men smiler bare når de spørger
Hvor end jeg går følger det med uanset hvad jeg gør
Når det indhenter mig, indhenter mig
Er jeg alene